Sidevisninger i alt

mandag den 17. juni 2013

Sommerprojekt

Mit sommerprojekt må absolut være, at komme igang igen med at fremstille glasting. På sin vis savner jeg det egentligt, men ved også godt at det vil komme til at tage meget af min tid, når jeg først kommer igang. Det er jo helt tosset, at have en stor ovn til at stå, som ikke bliver brugt......




 
 
 

 



 
 

 

Jeg har lavet utrolig mange ting og når jeg ser på dem dukker der nye ide'er, farvesammensætninger osv op. Jeg skal simpelthen igang igen....... det kan ikke være anderledes.
 
 


 

 
 

torsdag den 13. juni 2013

Så er der en ny notesbog klar til næste skoleår.

 
 
 
 

Fuglene har fået en renæssance

For mange år siden sad jeg og foldede disse fugle i massevis. Nu er de igen fremme og de er egentlig meget søde og flotte at se på.


Nu kan de pynte sommeren over i de små vinduer i fordøren.


 
 
 
 


torsdag den 6. juni 2013

Åååååh nej

Jeg havde ikke lige overvejet, at der skulle så mange hæklede firkanter til et tæppe. De er nemlig ret små, de firkanter jeg har hæklet. Hvis jeg fortsætter med de små, har jeg regnet ud, at jeg skal hækle endnu 180 firkanter, for at få et tæppe der måler 1 m x 1,5 m og det er da ikke ret stort......


Meningen er, at alle firkanter skal hækles sammen med en dueblå farve, men det fylder ikke ret meget. Så har jeg overvejet, at hækle dem jeg har større.... Problemet er faktisk, at jeg ikke har så meget tålmodighed til så store projekter. Jeg vil forfærdelig gerne, at tingene bliver færdige meget hurtigt ellers kommer det bare til at ligge, mens jeg begynder på noget nyt.

Men hvis jeg nu hækler lidt mere rundt, bliver de jo også større. Så behøver jeg kun at hækle 50 firkanter mere........ Denne firkant måler 10 x 10 cm. Overvejer og overvejer......

onsdag den 5. juni 2013

Mere hækling......

Der bliver hæklet firkanter i lange baner og i alle mulige farver. De skal på et tidspunkt hækles sammen til et tæppe. Hvor mange skal man egentlig hækle.......???? Jeg har ca. 100 lapper nu.
Men jeg får da brugt mine garnrester.

 
 

lørdag den 1. juni 2013

Så er stolen færdig........

Det har været rigtig sjovt og lærerigt at lave denne stol, dog har jeg kun lavet sædet. Min søn har lavet alt træarbejdet. Et rigtigt mor/søn samarbejde.

Jeg har brugt noget snor, som ikke "glider", det får det til at se pænere ud og gør vævningen tydeligere.

Det er faktisk ret nemt, når man har en vejledning. Meget nemmere end jeg troede det ville være.

Den færdige stol..... tra la la... jeg synes vi er sluppet ret godt fra det og er lidt stolt af vores arbede.
Det er bestemt ikke sidste gang vi skal sådan noget, min søn og jeg.