Sidevisninger i alt

fredag den 29. marts 2013

Det er da vist blevet meget godt.....

Nu er bænken færdig og jeg synes at den er blevet meget god. Jeg kan ikke nænne at sætte den ud endnu eller også skal den bare blive inde. Lige nu står den i soveværelset.





onsdag den 27. marts 2013

Så skal jeg igang igen........

Jeg er fuldt ud bevidst om, at jeg er en torsk til at strikke...... men jeg giver ikke så let op. For en del måneder siden fald jeg over en meget simpel strikkeopskrift på en lille trøje til mig selv. Den kan du skisme godt selv prøve at strikke - tænkte jeg med fuld optimisme. Jeg bestilte noget lækkert uldgarn på nettet og gik igang. Det gik faktisk rigtig godt og jeg var stolt som en pave, da jeg var færdig. Den var blevet så lækker..... skønt. Så er det bare lige, at jeg ville håndvaske (heldig med sådan et program) den i maskinen - det gik fint og den var stadigvæk lækker. Jeg store torsk tænke, at den lige kunne få en omgang mere..... hvis jeg så bare ikke lige havde sat maskinen til 40 grader. Sikke en lille trøje der kom ud.... jeg er så sur på mig selv.
.... men det skal da ikke slå mig ud, så jeg prøver igen med samme mønster, dog en anden farve på trøjen. Den her gang vil jeg tænke mig godt om.....

 
 
Så nu skal ferien bruges på at lave endnu en trøje. Det er faktisk ret hyggeligt at sidde og strikke. Jeg regner med at med mere strikkeerfaring bliver det kun bedre, så jeg tør at kaste mig ud i større projekter.
 

lørdag den 23. marts 2013

Nyt projekt.....

Ja, det er sørme godt, at det er påskeferie, for jeg har da vist en masse ting, jeg skal have lavet. Jeg har kastet mig ud i at gøre en gammel bænk fra skolen brugbar igen. Min store dreng har lavet et nyt sæt ben til den og jeg er startet med at grunde den.
Jeg tænker lidt, at jeg vil bruge den i soveværeslset til at smide tøj på, eller måske skal den ud her til sommer, med et par blomsterpotter og en lille hynde på.........

 

Billige IKEA stole

Ja så, synes jeg selv ihvertfald, har jeg gjort et kup i IKEA. Jeg fandt i deres "roderum" et par stole med små fejl. Det viste sig, at det bare var et par dyvler, der skulle skiftes ud - og det kan min kære store dreng, der er i lære som tømer hurtigt klare. Der røg lynhurtigt 3 stk. på vognen. Nu her bagefter har jeg fortrudt at jeg ikke købte alle 6 stole...... de kostede kun 149,- stykket, dog uden betræk.

Fra et tidligere besøg i IKEA har jeg noget stof, som snildt kan bruges til betræk.
 
Det er altså meget hurtigt at lave et betræk til stolen, så jeg er så glad for stolen. De 2 andre stole skal have sort/hvid ternet stof på. De skal på den kære store drengs værelse, hvor han kører i sort/hvid stil, til min store overraskelse. Måske er han bare blevet træt af alle mine farver og trænger til at "hvile" øjene lidt.
 

mandag den 18. marts 2013

Så er det sidste klaret.....

Nu skulle den være færdig og klar til brug......

 
Det blev en lille ekstra plads til mig, til at sidde ved når de kreative hjerneceller går igang. Jeg er ved at have indtaget mange små steder rundt i huset.

søndag den 17. marts 2013

Påskekyllinger og påskeharer

Jeg kom i tanke om her i eftermiddag, at jeg da for lang tid siden, havde lavet påskeharer og kyllinger/høns i glas. De er nu kommet frem af gemmerne..... og titter rundt i stuen.



Fuglene har fået liv........

Så er fuglene blevet udstoppet og nogle er hængt op. Jeg havde egentlig en plan med, at spraymale nogle grene og sætte fuglene derpå, men jeg synes ikke rigtig, at grenene blev så hvide, som jeg ville have dem. Så det har jeg droppet igen.

 



 
Disse fugle ligger og venter på hvad der skal ske med dem......

Næsten og lige ved.......

Så er jeg kommet et styk videre med mit lille "møbelgøristandting". Jeg er faktisk rigtig glad for den og synes, at jeg er sluppet ret godt fra det. Der er et par små skønhedsfejl, men hvad, det betyder ikke så meget for mig.


 
 
Jeg synes at skuffegrebene var lidt for store og for markante, så jeg klippede små cirkler ud i papir og limede på. Det er vist blevet ret godt.
 
 

søndag den 3. marts 2013

Fuglene er snart på vingerne......

Fuglene ligger klar til udstopning. De her fugle tror jeg, at jeg vil sætte på en gren ude fra haven. Jeg vil finde en pottte og sætte grenen deri. Tænker lidt at grenen skal sprays hvid - nu må vi se.


Disse fugle har fået en noget tykkere gren og hænger i loftet.

Papirholder

Nu har jeg fået styr på alt mit papir og tapetrester. Plastikposeholdere fra Ikea er super til det formål. De koster kun 15,- pr stk.




lørdag den 2. marts 2013

Lidt flere hæklerier

Små punge eller kosmetikpunge..... what ever.


 
Små hæklede blomster til at dække bunden......


 
......eller bare "en lille lap" over.

Det her er en af de ting.....

Ja, det her er en af de ting som jeg simpelthen bare måtte prøve at lave. Jeg har ikke noget at bruge sengen til, da jeg kun har drenge. Men det var sjovt at lave, så nu står den bare på mit syværelse og pynter. Det kunne jo være at jeg engang får lavet en lille dukke der passer til den.