Sidevisninger i alt

søndag den 24. november 2013

Kan ikke vente......

Lige nu har jeg rigtig svært ved, at vente til jeg kan gå igang med at pynte til jul. Måske bliver tingene sat eller pyntet som sidste år - måske finder jeg på noget nyt......
Nyd noget af sidste års julepynt.







Bordpynt fra sidste jul.

søndag den 17. november 2013

Julepynt

Jeg er så småt igang med at lave lidt julepynt. Jeg har som regel en hel del igang på en gang, sådan er det og vil sikkert altid være......

Familien har flettet stjerner, selv manden har været igang.... det er dejligt med hjælp. Jeg har så sat dem sammen med perler. Glæder mig til at få dem hængt op, så de kan hænge ned fra lofter, gerne mange samme sted.

 
Jeg havde nogle papæsker liggende, som nu er anvendt til lysestager. De blev malet, limet bånd på, sat lyseholder i og vupti, så er der en "julegavelysestage".


 
Jeg er rigtig glad for min skøjte.... købte færdig udstandset skøjter/klinge, som jeg malede sølv.





 
Hovedet her ligger endnu og venter på at blive gjort juleklar. Jeg ved dog ikke rigtig, hvad jeg skal gøre med den. Har tænkt på, at vikle garn/snor omkring, male, sætte papir på med tapetklister. Jeg overvejer lidt endnu.......men er sikker på at den bliver fin, når den bliver færdig.
Jeg modtager gerne ideer....

 
#julepynt

fredag den 15. november 2013

Himmelske engle

For første gang siden min barndom har jeg købt et færdigt samlesæt. Et sæt med 8 engle fra "Tilda", de er faktisk rigtig fine. Det er ikke et arbejde der tager ret lang tid, men meget hyggeligt. Jeg er mest til selv at fremstille og udtænke ideer, men ind imellem må man også godt bare "samle."



 
Jeg har en af bøgerne fra "Tilda" og der er mange skønne ting i den. Jeg faldt for den store engel. Hun måler 80 cm og skal derfor stå på en fod i træ - en slags gulvengel.
 

 
# engle 
 



torsdag den 14. november 2013

Så er der gang i julerierne.....

Jeg har nu endelig fået gang i nogle julerier. Efter efterårsferien startede alle supermarkeder ud med juleslik og julepynt, det var jeg slet ikke klar til...... det var lige tideligt nok. Men nu synes jeg, at jeg er klar til at få forberedt mig.

Ude i værkstedet har jeg malet grene og kogler. I "Inspiration" så jeg nogle hvide grene, men at give 149,95 for en hvid gren, var for mig lige i overkanten. Det måtte jeg da selv kunne lave og det er så gjort. Jeg har malet dem med en pensel istedet for spray. Jeg ville have et tykt lag maling på grenene og det har jeg fået med maling. Jeg har før prøvet at "male" grene med sølvspray, men synes ikke jeg fik det resultat jeg ønskede mig.


 
Hvis jeg får tid, kunne jeg egentligt godt tænke mig, at støbe en potte i beton/cement til mine grene. Det kunne også se godt ud med et syet "betræk" til gammel potte.

Jeg har også malet nogle kogler, som jeg vil bruge til juledekroationer. Jeg havde en bøtte med maling, som jeg blandede lidt vand i, da jeg synes at det var lidt for tyk. Derefter dyppede jeg koglerne med i malingen og hængte dem til tørre.


 


Når jeg skal lave flere kogler, vil jeg bruge maling, som har mere glans.

 


tirsdag den 5. november 2013

Sikke et arbejde....

Ja, så nåede jeg kun at hækle  og sætte 187 firkanter sammen til et meget lille tæppe. Jeg har som før i bloggen nævnt at jeg desværre ikke har tålmodighed til at lave et ordentligt tæppe. Det tager simpelthen for lang tid.
Der bliver ikke hæklet flere firkanter..... Til det jeg har lavet har jeg hæftet 746 tråde, 374 tråde bare til firkanterne og resten til det jeg har hæklet firkanterne sammen med. Nu gider jeg ikke mere, så det sidste jeg vil lave på det er at hækle en kant rundt om det hele og vupti så er tæppet færdig for mig i denne omgang.
Måske dukker tålmodigheden op med tiden når jeg bliver meget ældre....... man har da lov at håbe.




søndag den 3. november 2013

Endelig endelig færdig......

Nu er jegendelig færdig med betrækket til min billige IKEA sofa....... Det tog da godt nok også sin tid, men sådan er det når man har alle mulige andre projekter igang på samme tid.

Synes faktisk at det er blevet meget godt. Der skal jeg sidde mange timer her til vinter og hækle, læse eller bare se TV.

Der blev også lige tid til at lave en pude, som passer i farverne til sofaen. Jeg finder ofte lidt broderier rundt på kræmmermarkeder, de er sjove og filurlige at bruge til puder.


Jeg har hæklet rundt om broderiet. Bagefter fandt jeg noget bånd som passede i farverne og syede det på, så det dækker opstarten på hækleriet.





Det er første gang at jeg har kastet mig ud i noget lilla, da jeg i mange mange år har hængt fast i blå og grønne nuancer.




 
 
#sofa