Sidevisninger i alt

onsdag den 27. august 2014

Mange ting på en gang......

Ja, lige nu har jeg gang i lidt for mange ting, men de bliver vel færdige efterhånden. Efter mit "broche" forsøg (jeg havde købt et startsæt) blev jeg lidt bidt af broderi. Så nu er jeg igang med et andet lille projekt, nemlig en lille flagranke.


 
Jeg har pap imellem, syr dem sammen med små sting og brodere franske knuder rundt i kanten.

 
Jeg har ikke lige bestemt mig for, om jeg skal hækle en snor eller om jeg skal sætte dem fast på noget pænt bånd.


Mit andet projekt er et hæklet oldemortæppe i uld. Jeg hækler og hækler og kan da også godt se en ende på det nu. Garnet blev købt på udsalg, så der er rigeligt.


Jeg har lagt dem alle op på gulvet, fordi jeg nu er så langt, at jeg bliver nød til at hækle bestemte farver, så det passer.

 
Mit tredje projekt, som jeg er igang med, er en bluse/vest. Det bliver hæklet efter hovedet, så der er ikke noget mønster. Eneste lille minus ved det er, at jeg har valgt et hæklemønster, som bruges til oldemorfirkanter. Det gør, at jeg ikke rigtig kan tage masker ind. Løsningen blev at jeg i det lilla stykke droppede den luftmaske der er imellem. Det ses tydeligt, at det virker strammere end det andet. Når den er på ses det ikke så tydeligt. Havde jeg fortsat på samme måde hele vejen igennem, ville den blive for vig forneden.

 
Fjerde projekt er dog ikke noget jeg selv skal udføre. Jeg er ved at få nyt tag på mit baghus. Det har drillet en del med alt det regn. Men nu lysner det vist, så den anden side af huset kan få taget på.
 
# projekter

mandag den 18. august 2014

Gammel hobby på en ny måde

Ja, jeg har faktisk broderet før for mange år siden. Da jeg gik på Skals håndarbejdsskole i sin tid, broderede jeg meget. Nu har det været lagt på hylden i mange år. Lige indtil jeg var på besøg i Vejle og var omkring et designmarked. Her sad Louise, som er rigtig god til at brodere. Hun solgte kids, så man selv kunne gå igang. Det var startskudet til at gå igang igen......

For et stykke tid siden så jeg i AOF's katalog, at Louise holdt kurser her i Skive. Jeg skulle ikke overveje det ret længe, så nu er jeg meldt til.....

Mit første lille stykke arbejde i mange mange år. Det er noget jeg skal øve mig på igen, jeg kan godt mærke, at det er længe siden sidst.

 
Desuden kan jeg godt mærke at øjene ikke er hvad de har været.... æv æv. Det blev til en sød lille broche med franske knuder omkring.
 
#broche

søndag den 17. august 2014

Gamle skolebænke

Jeg har fået fat i nogle gamle skolebænke. De er ca. 50 år gamle, men faktisk i meget god stand. Jeg har et billede inde i hovedet af en bænk, der står i min gård med et par puder, et par urtepotter og et skind på. Et sted hvor jeg kan sidde og nyde et krus te.

Dette billede bliver snart til virkelighed.......

 
 
 



lørdag den 9. august 2014

Nyt skab

For mig er det et nyt skab, men det er egentligt gammelt. Jeg var for et stykke tid siden på tur med min nabo Betty og vi besøgte et par butikker. De bugnede af gamle ting og sager og det var rigtig svært ikke at købe noget.

Det blev blandt andet til et lille skab til toilettet.


                                   Det var noget beskidt og trængte virkelig til en gang maling.


 
Skabet blev rengjort, malet og fik nyt papir.

 
Nu pynter det på mit toilet. Jeg kan rigtig godt lide de små glasskydedøre....

 
#skab

tirsdag den 5. august 2014

Minikomode

Så er hverdagen igang igen...... Det var hårdt at skulle tidligt op og være "lukket" inde på skolen i så mange timer. Det betyder selvfølgelig, at når jeg kommer hjem skal jeg kun tænke på alle de sjove og skøre ideer jeg får..... det er da en fornøjelse.

Det har været skønt at holde sommerferie, både hjemme og i Italien. Dejligt sommervejr begge steder. Det har selvfølgelig betydet, at jeg ikke har været på BLOGGEN meget længe. Men det ændre sig nu, hvor jeg har fået mere tid til egne ting.

En lille ting jeg faldt over på en lille endagstur med min nabo, var en lille minikomode. Den er blevet rengjort og malet. Jeg har brugt tavlemaling denne gang og endda i sort (jeg plejer ellers altid at male alt i hvidt).



 Den skal står på mit syværelse til alle de småting, som jeg ikke lige ved hvor jeg skal gøre af.

 
# minikomode