Sidevisninger i alt

onsdag den 27. august 2014

Mange ting på en gang......

Ja, lige nu har jeg gang i lidt for mange ting, men de bliver vel færdige efterhånden. Efter mit "broche" forsøg (jeg havde købt et startsæt) blev jeg lidt bidt af broderi. Så nu er jeg igang med et andet lille projekt, nemlig en lille flagranke.


 
Jeg har pap imellem, syr dem sammen med små sting og brodere franske knuder rundt i kanten.

 
Jeg har ikke lige bestemt mig for, om jeg skal hækle en snor eller om jeg skal sætte dem fast på noget pænt bånd.


Mit andet projekt er et hæklet oldemortæppe i uld. Jeg hækler og hækler og kan da også godt se en ende på det nu. Garnet blev købt på udsalg, så der er rigeligt.


Jeg har lagt dem alle op på gulvet, fordi jeg nu er så langt, at jeg bliver nød til at hækle bestemte farver, så det passer.

 
Mit tredje projekt, som jeg er igang med, er en bluse/vest. Det bliver hæklet efter hovedet, så der er ikke noget mønster. Eneste lille minus ved det er, at jeg har valgt et hæklemønster, som bruges til oldemorfirkanter. Det gør, at jeg ikke rigtig kan tage masker ind. Løsningen blev at jeg i det lilla stykke droppede den luftmaske der er imellem. Det ses tydeligt, at det virker strammere end det andet. Når den er på ses det ikke så tydeligt. Havde jeg fortsat på samme måde hele vejen igennem, ville den blive for vig forneden.

 
Fjerde projekt er dog ikke noget jeg selv skal udføre. Jeg er ved at få nyt tag på mit baghus. Det har drillet en del med alt det regn. Men nu lysner det vist, så den anden side af huset kan få taget på.
 
# projekter

Ingen kommentarer:

Send en kommentar